Baltic Blue Innovation Communities for a Resilient Baltic Sea
Baltic Blue Innovation Communities for a Resilient Baltic Sea er støttet af Nordisk Ministerråd. Projektets formål er at samle civilsamfund, forskere, iværksættere og lokale aktører i en ny samarbejdsmodel for at udvikle løsninger og værdikæder som byggematerialer af tang, blåmuslingeopdræt til næringsstofoptag og habitat-genopretning. Visionen er at skabe momentum for den blå omstilling og udvikle værdikæder, der giver mere tilbage til naturen, end de tager.
Vi søger idéer, initiativer og medspillere. Er du studerende, startup, NGO eller noget fjerde og arbejder med nye løsninger for havet, og nysgerrig på at deltage – så skriv til os på vores LinkedIn her.
Som deltager får du adgang til testmiljøer, netværk, synlighed og sparring, samt mulighed for at forme fremtidens blå løsninger i fællesskab.
Sæt kryds i kalenderen: 18. juni kl. 13 lancerer vi projektet med et event på Ungdomsøen. Mere info følger.
Tak til vores samarbejdspartnere: Teknologisk Institut, Arup, BLUE RESEARCH, ivandet, Anna Kovbasniuk og Offshore Center Bornholm m.fl. og ikke mindst Nordisk Ministerråd.
Følg med i projektet på vores LinkedIn